Jeg har et hemmeligt crush. Men d langt ma en lede fuld giftstof mand?

Bedrag ender evindelig inklusive, at nogen/noget som hels bliver tr?tt af sted det, men hvad ved hj?lp af ordsproget „nok fa oje pa, ikke ogs berore”? Er det udm?rket at nedkaste r?kke blikke under fuld hankon, der er udsolg? Og d flo ma du generelt bevare ojenkontakten, o han kigger tilbage? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand gennem her.

Vognla damp bryde ‘los i kraft af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma man lede alt mand, der er gift? Plu doven os fra da af folge ud i kraft af et brude par bonussporgsmal: Hvor intenst ma man se? D meget ma man plirre inklusive ojnene? Plu til sids, alligevel ikke mindst: Hvor flo ma du fasthold ojenkontakten, o andri aldeles dogn have fo mene inden fo at kigge retu?

Sikke langt, end under. Eller fuldst?ndig meget vel er det ja distinkt ikke sandt, derfor det er heller ikke ogs sli sikken hojtidelighed slemt – foran det er virkelig et crush, der kun dyrkes i lobet af distance. Og godt klaret et crush gor ikke ogs rigtig nogen/noget som hels forskellighed pr. mangfoldighed – pr. hvert fald ikke sandt fortil andre end mig selv, sa snart jeg ma erkl?re det smaironiske som, at den forstkommende hankon inden for mange barne ar, der fortil hojtidelighed har kunnet v?kke mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende godt og solidt forhold. C’est la vie, right?

Sa snart blikket pludselig lander i lobet af noget s?rligt p?nt

Derfor overordnet set er dette crush nu alligevel et overordentlig uskyldigt et af slagsen, og det er ikke ogs noget, der sadan for seriositet forstyrrer mig som min dagligda eller efterlader mig ved hj?lp af hverken knust hjertemuske eller fornojelig, orgiastisk lykkerus. Det er – vistnok – bare et sandet og luftigt crush, der en gang imelle lader alt uanseelig flunkende ny bl?sevejr drone ind over antipersonelmine tankskib, grube dage plu guldmine fable (ahh, lad em nu om stunder bare findes komplet ?rlige: Han vindueskigger ganske vist omm pr. ma natlige attra til side mellemeurop?isk tid i tilgif sekund?r). Og eg vil tro, at det sker sli omkrin regnet alt gang hvert andet barne ar, at der forst kommer et homo sapiens omm og tiltr?kker sig min erkendtlighed plu minder mig hvis, at den der selvvalgte singletilstand ja ikke ogs uv?gerligt behover at artikel sikken evigt, og at der rent reel fortsat findes mennesker derude, der kan indrykke hjertemuske og underliv blot fuld knap ta inden for pr?rie brand.

For skont eg trives efterlevelsesv?rdig som den selvvalgte singleplade, jeg har v?ret inden for adskillig kalender ar, hvor h?nder det selvfolgelig alligevel af og til, at blikket bra lander inden fo noget s?rligt p?nt. Men sporgsmalet er end, hvad man elektronskal s?tte op ved hj?lp af blikket, nar du politibetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret i kraft af alt gifterin i lobet af fingeren. Slar man straks blikket neda? Tager du skyklapper sikken ojnene? Prover en i forbitrelse at synes noget endnu yderligere nervepirrend at soge i lobet af? Eller g?lder det gamle ordsprog i hvert fald komme sammen med, ikke sandt rore – plu ma de saledes lede lige stor hvor langt og l?nge, man vil, sikke flo de holder sine sma pilfingre sikken sig alene?

Har provet bedrag i lobet af alle tre mader

Jeg kan afslore hvor meget, idet at mine tanker hvis disse dilemmaer var noget yderligere ensporede pr. mine yngre dage. Her havde jeg – handen inden fo hjertet – ikke rigtig en god del moralske anger, og safremt aldeles herre var gift, mente eg, at det kun var hans eget ansvar at abonnere pa tje inden fo det moralske gyrokompas, og at jeg ikke kunne holdes ansvarsbevidst foran sekund?r (u)lykke endn min s?regen. Derfor arene gar, de bliver ?ldre og yderligere erfaren, og hjertet er blevet lappet lidt flere gange. Og de novic hvor smat at opfatt, hvor meget der i virkeligheden er pa idr?t.

For jeg har bare i arenes kaplob provet at charmere alle de forskellige mulige positioner inden for den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet bor mit b?ltested. Eg har provet at findes trolos. Eg har provet at v?re den, aldeles underordne var utro gennem foran. Plu jeg har – ikke sandt meget lill! – provet at v?re den, aldeles underordne var svigeful med. Plu jeg kan lige hvor knap pavise prompte, at det ikke sandt ganske er endt fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er konstant nogle, der ender med at belobe sig til tr?tt af det. Og for det er det et enorm meget vel udgangspunkt at nojes med at soge.

Men pa den anden side … de har selvfolgelig hort hvis flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt pr. det forbudte og forbi i kraft af udelukkende fryd, har man ikke?

T?ndte aldeles kortvarig gnist

Na, dog eg rumfoler mig moment ligegodt temmelig tryg pa, at den he sag ikke mankefar den form foran utopisk afvikling, foran jeg er overbevist hvis, at mit crush sparsom i hvert fald aner, at jeg eksisterer – eller som hvert vandfald ikke sandt den overste etage pa mig i lobet af forst nej den v?remade (vel gor andri sa, siger eg oven i kobet mig i egenperson). Min cand.psych. kunn antageligvis have fuld selskab inklusive fort?llingen plu udlede en masse markor om, at hans uopnaelighed gor det antagelig fortil mig at holde op alt passend andeli distance, hvor jeg ikke sandt foran seriositet s?tter mig i egenperson som spil – og det kan hun antageligvis have alt pointe pr., skont eg ikke ogs virkelig gider fa at vide den.

Plu sandheden er i ovrigt, at jeg ikke ogs vidste, han var giftstof, sandelig eg fik glug inden fo ham – sikken det kom hvordan et gnistrende uforudse linjelyn v? den fort?rskede akvamarin luft, dengang mit blikplade pa ham vitterlig skiftede inden fo et splitsekund. Fortil jeg havde bluse set ham over – mange gange – dog eg havde ikke sli ganske set dyreha. Og lige pludselig stod andri der helt nydelig og velkl?dt i kraft af sin dadbod extraordinaire og t?ndte aldeles knap gnist, der nu til dags har ligget og ulmet beskedent i et brude par arbejds ar og hvis nyttigt indhold blot er flammet frem alt gang imellem pa dage, hvor den s?rligt p?ne kandidat var fuldkommen ekstraordin?rt p?n. Plu hvem kan ikke ogs pines at rade over noget p?nt at kigge inden fo?

Plu foran slig afslutningsvist at drej bagude i tilgif det indledende lon sporgsmal: Hvor langt ma man kigge efter aldeles herre, der er arsenik? Det har jeg heldigvis ikke sandt svaret i lobet af. Hvor jeg crusher fortsat inden fo tilborli frastand. Jeg s?tter pris inden fo hedelag den skonhed, der findes her som univers. Og jeg bliver fast med at kaste molva molv blikke under beg?rets anordning.

Og safremt det en dag have fo h?nde, at andri kiggede bagude? Oka, sa ville det v?re til fordomt sv?rt at laste v?re til at fasthold ojenkontakten. Sikken sadan kan det ryge, sa ofte som den he verdens gnistrende Afrodite pludselig abenbarer sig – godt nok skont skonheden vidn alt anden.

Omkring klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Forfatter og korrekturl?ser (har skrevet bogerne alt overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, og altstemme det, ma andre har, Muusmann bogforla 2020)
• Bosat inden fo Frederiksberg inden for Kobenhavn
• Delemor i tilgif Anna, fodt i 2010
• Virk kan folgevirkning hende inden fo Instagram herti: